Gaarden ved Hellesø
Hvor vejen gennem Holm by ender ved Krumom, fortsatte den tidligere lige ud gennem Nørreskoven, langs med Rønkærene på sydsiden, og lidt længere ude på nordsiden, jordene ned mod den stenede bæk, der løb ud i Lille Bjørnkær. Syd for vejen var skellet mellem Nørreskov og Sønderskov ved mosen, - de såkaldte Fostermoser - der inde fra Rohave i en dalsænkning, der har afløb i en smal kløft, der løber ud til engene ved Hellesø. Denne vej har omkring 1600 – tallet nok kun været et smalt hjulspor, der gik gennem de store egeskove. Inden vejen nåede søen, lå der på den tid nogle såkaldte kæmpehøje (gravhøje), hvoraf en endnu er antydet i terrænet på sydsiden af vejen. På nordsiden helt oppe ved byen var de lange agre, der nok tidlig blev inddraget under bymarken, men længere ude på Lillebjørnkærshøj har skoven stået tæt. Helt inde ved kæret har der også ligget en kæmpehøj, og fra en senere tid, har der oppe mellem de to Bjørnkær ligget en skanse, der på et kort fra 1600 – tallet er benævnt som Nordskansen. Her ude på de lette jorder, og i det hele taget på alle Holmer jorder har stenaldermenesket levet af jagt og fiskeri og senere også som bønder. Det minder alle de stenredskaber om, der er fundet på markerne.
Der ligger en vogn af det reneste guld på Hellesøs dybeste bund, den kaster et lyst og gyldent skær henover vandet hver midnatsstund.
Fra søens dyb man hører en lyd, som var det gyldne klokkers klang, den kommer fra vognen, den toner så ren, dens genlyd går over Hellesøs vang.
Guldvognen,
den hviler fra Hedenold dybt skjult, ej nogen til fals, så længe den ligger i fred og ro vil Nertus velsigne vores Als.Men den, som vil hæve den guddoms skat, vil finde den sikreste død, og vandet vil lukke sig over ham i Nerthus hellige sø.